Glas-plader

Glas-pladerne på altanerne kan med tiden skride nedad, så de til sidst står ovenpå skruerne under dem.

Når det blæser rykkes der hele tiden lidt i dem, hvilket kan betyde at de bliver ridset og til sidst revner.

Specielt for ejere er det værd at vide at dette IKKE dækkes af ejendommens forsikring.

Herunder ses hvordan en glasplade sidder korrekt, så underkanten flugter med underkanten af beslaget. Den anden er skredet ned så den hviler ovenpå skruen:

Glasset kan holdes oppe ved at spænde 2 pak-remme rundt om plade og gelænder, en i hver ende:

Herefter kan beslagene løsnes (4 mm Unbraco), pladen trækkes op på plads og beslagene spændes til igen.

Hvis glasset bliver ved med at skride ned, kan der sættes en sikkerheds- eller bundplade i de nederste beslag:

Ikke alle beslag har rillen til sikkerhedspladen - i disse tilfælde skal beslaget skiftes.

Beslag og sikkerhedsplader kan f.eks. købes hos Hansen Lillinge i Taastrup.

Klembeslaget har nr. 4845 (til 8 mm glas) - der vælges overfladen "ZN0 - Rå (Udendørs)"

Sikkerhedspladen er 18 x 20 x 2 mm

De koster 43 hhv. 12 kr. pr. stk. (maj 2020)

Bemærk hvis du skifter beslagene at de er monteret med en bolt og møtrik. Møtrikken skal ikke drejes - det er bolten der skal løsnes (med unbraco-nøgle). Det betyder - når der sidder 2 plader i forlængelse af hinanden - at du er nødt til at tage begge glasplader ned for at kunne løsne bolten.