2009-12-22 Information til Beboerne på Havneholmen

Post date: Oct 9, 2015 2:35:32 AM

Parkering

Der er stadig en del biler der parkerer langs Havneholmen, trods en P- kælder med masser af kapacitet og ordning for gæsteparkering.

Da dette er til gene for den generelle trafiksikkerhed, snerydning, adgang til affaldssug, og ofte spærer vores brandveje, vil der fremover blive ført strengere tilsyn med P-forbudet.

I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at biler der spærer brandveje kan blive fjernet uden varsel. Dette vil ud over bøde medføre en udgift til bilens ejer på 2.500 KR.

Indbrud

Vores byggeri er desværre attraktivt for tyve, derfor:

    1. Luk ikke ukendte folk ind i opgangen.

    2. Slå ikke døre til depotrum fra, og hvis en dørpumpe er svag (så døren ikke smækker ordenligt) så rapporter det venligst til viceværten: Henrik Andersson <hea@ejendomsvirke.dk>.

    3. Gå ikke fra en åben altandør hvis du bor i stuen.

Storskrald

Storskraldscontainer i kælder bliver stadig i stor stil brugt til dagrenovation, pap og papir. Derfor er det ikke forsvarligt, at fortsætte denne ordning, og den vil blive stoppet fra 1. februar.

Der vil blive sørget for, at der er en container til storskrald i gårdrum mellem blok B og C cirka én gang om måneden. Hvis beboerne har behov for at komme af med affald ud over dette, kan man benytte genbrugsstationen på Vasbygade 26.

På vegne af bestyrelsen, Allan Odgaard.