2016-09-05 Bestyrelsesmøde

Post date: Sep 8, 2016 5:50:12 PM

Dagsorden:

1. Orientering fra formanden

2. Oliering af udvendige træpaneler (døre og vinduer) – eller andre vedligeholdelsesprojekter?

3. Vask af affaldsskakter

4. Vedtægtsændringer i Grundejerforeningen Havneholmen

5. Velkomsthilsen til nye ejere

6.Eventuelt

Til stede:

Jens Kruse Mikkel­sen (formand), Marie Domange Jordö, John Lindskog, Trine Morten­sen, Nuno R. Pereira da Cruz, Morten Stald, John Svensson, Anette Helwig Hansen (suppleant) og Peter Knuhtsen (suppleant).

Referat:

Ad 1: Orientering fra formanden

Jens Kruse Mikkelsen orienterede om følgende:

- Han deltager onsdag den 7. september 2016 sammen med Allan Odgaard fra EF-I i et møde hos Skanska, hvor der forsøges indledt en dialog om Pandoras brug af parkeringskælderen, beboerventelisten samt de praktiske og sikkerhedsmæssige udfordringer med eksterne lejere af parkeringspladser.

- Vores serviceaftale med elevatorfirmaet omfatter kun udkald til driftsstop inden for almindelig arbejdstid, medmindre personer sidder fast i elevatoren. Ellers skal vi betale merprisen ved udkald (overtid mv.). Efter konkret bemyndigelse fra besty­relsen blev der tilkaldt reparatør lørdag den 18. juni 2016. Vi har indtil nu ikke fået opkrævning for dette udkald. Derimod er der en dialog med elevatorfirmaet om en regning for et udkald på en hverdag (23. juni 2016), hvor firmaet hævder, at der ikke var driftstop, da de kom til stede. Beboeren, der tilkalde firmaet, har en anden udlægning. Der var efter en nærmere drøftelse enighed om (som en forsøgsordning) indtil videre at give alle bestyrelsesmedlemmer bemyndigelse til alene – efter et konkret skøn over nødvendighe­den – at godkende udkald i weekender.

- Ekspropriationskommissionen holdt et indledende møde om byggeriet af Sydhavns­metroen den 30. juni 2016, hvor der blev orienteret om projektet, trafikomlæg­nin­ger i og efter anlægsperioden samt de påtænkte ekspropriationer. En nærmere orien­te­ring er givet på Facebook:

(https://www.facebook.com/groups/111297274330/permalink/10153925293884331/)

- Den aflåselige jernpullert til afspærring af gården er stjålet. En ny skal anskaffes, men den skal laves specielt til vores ejendom.

- Vores kontaktperson hos administrator (Datea), Kurt Jacobsen, har fået nyt arbejde. Midlertidig kontaktperson er Lonnie Horthenborg, tlf. 45 26 01 51, e-mail lmh@datea.dk.

- Housing Group vil en af de nærmeste dage foretage nedvask af samtlige vægge i trappeopgangene og fjerne spindelvæv, løbemærker fra affald mv.

Ad 2: Oliering af udvendige træpaneler (døre og vinduer) – eller andre vedligeholdelses­projekter?

Der forelå et tilbud fra Malerfirma Schmeer ApS på 328.800 kr. (ekskl. moms) for vask, slibning og oliering af alle udvendige træpaneler på døre og vinduer. Hertil kommer 11.000 kr. for oliering af gelændre på altanerne. Der var enighed om, at et vedligeholdelsesprojekt af denne størrelsesorden bør godkendes af generalforsamlingen, og at det af tidsmæssige grunde næppe er praktisk muligt at få udført arbejdet før efter den ordinære generalforsamling i april 2016. Der var endvidere enighed om at indhente kontroltilbud, hvilket Peter Knuhtsen påtog sig.

Der var enighed i stedet at undersøge prisen for i år at få påbegyndt arbejdet med at få foretaget småreparationer og maling af opgangene. Marie Domange Jordö påtog sig at indhente tilbud for alle tre opgangen (specificeret pr. opgang) efter at have indhentet information fra Allan Odgaard (EF-I) om, hvordan de griber opgaven an. Herefter besluttes, om vi kan istandsætte alle tre opgange i år, eller om det skal spredes over flere regnskabsår.

Ad 3: Vask af affaldsskakter

Bestyrelsen godkendte at igangsætte arbejdet i h.t. tilbud på 31.190,63 kr. inkl. moms fra Ensto A/S.

Ad 4 Vedtægtsændringer i Grundejerforeningen Havneholmen

Bestyrelsen bemyndigede formanden til at godkendte vedtægtsændring om elektronisk kommunikation og småtilpasning af grundejerforeningens område efter matrikelgrænse­ændringer som følge af byggeriet på Cirkusgrunden.

Ad 5: Velkomsthilsen til nye ejere

Der var enighed om at lade sig inspirere af EF-I’s velkomsthilsen med en tilføjelse om genbrugsstationen på Vasbygade.

Ad 6: Eventuelt

Der er behov for nye måtter inden for hoveddøren i gadeniveau. Housing Group rykkes for tilbud.

Der er et hængende elkabel i vinduespartiet i opgangene mellem stuen og første sal. Det afklares med Housing Group, om der er behov for foranstaltninger i den anledning.

Der indkaldes til næste møde, når der er modtaget tilbud på istandsættelse af opgangene. Næste møde afholdes hos John Lindskog, der også vil være referent. Følgende møder går tilsvarende på omgang mht. til værtskab og referentopgave.