2018-01-23 Bestyrelsesmøde

Post date: Jan 26, 2018 8:25:56 PM

Dagsorden:

1. Orientering fra formanden

2. Beslutninger i skriftlig procedure siden seneste bestyrelsesmøde

3. Forslag til vedtægtsændring (digital kommunikation)

4. Vesterbro Lokaludvalg

5. Prioritering af vedligeholdelsesarbejder

6. Budget 2018

7. Eventuelt

Til stede var:

Jens Kruse Mikkel­sen (formand), Anette Helwig Hansen, Trine Morten­sen, Per Rasmus­sen og John Svensson.

Referat:

Ad 1: Orientering fra formanden

Jens Kruse Mikkelsen orienterede om vandskaden i teknikskabet i HH 32 medio decem­ber, der nødvendiggjorde, at han midlertidigt måtte lukke for det kolde vand. Der er anskaffet nye fugtalarmer til de fem lejligheder, der manglede.

Ad 2: Beslutninger i skriftlig procedure siden seneste bestyrelsesmøde

Siden seneste bestyrelsesmøde den 12. september 2017 har bestyrelsen i skriftlig procedure navnlig godkendt følgende:

  • I forlængelse af vandskaden i HH 32 blev det den 19. december besluttet, at der ikke var anledning til at bruge 10.-15.000 kr. på fugtmålinger i lyset af viceværtens observationer, hvorefter der på ny er helt tørt i teknikskabene, og da vanden har kunne finde ned i kælderen og ud på gulvet dér med det samme.

Ad 3: Forslag til vedtægtsændring (digital kommunikation)

Administrator (Newsec Datea) har i brev af 24. november 2017 foreslået, at vi ændrer vedtægterne, så de giver mulighed for digital kommunikation via e-mail/e-boks. Dette skal ses i lyset af de stigende omkostninger og leveringstider ved brug af PostNord. Administrator tilbyder at udarbejde forslaget til vedtægtsændringer – og vi skal kun betale for tinglysningen.

Der var enighed om at bede administrator lave udkast til vedtægtsændringer til den kommende generalforsamling, så brug af digital kommunikation bliver obligatorisk for foreningens medlemmer.

Ad 4: Vesterbro Lokaludvalg

Lena Holm Jensen Lindskog (HH 36, 7.) har foreslået sig selv som kandidat til Vesterbro Lokaludvalg. Der var enighed om, at foreningen gerne vil opstille Lena til lokaludvalget.

Ad 5: Prioritering af vedligeholdelsesarbejder

Projekter på tegnebrættet er (1) udskiftning af energi- og vandmålere samt evt. leveran­dørskifte, (2) udskiftning af 4 tagventilatorer mv. og (3) maling mv. af trappe­opgan­gene (inkl. udbedring af skader).

Der forelå ikke-revideret regnskabsrapport for 2017 samt for år til dato (2018) med resultat­opgørelse og balance.

Der var enighed om, at udskiftning af tagventilatorer prioriteres først og dernæst energi- og vandmålere.

Der forelå tilbud på udskiftning af 4 stk. tagventilatorer og 17 universaldåser fra E. Klink af og kontroltilbud fra Smock Ventilation. Der var enighed om at acceptere tilbuddet fra E. Klink på 28.100 kr. ekskl. moms, og at arbejdet igangsættes hurtigst muligt.

Der forelå tilbud på udskiftning af energi-og vandmålere fra Brunata og fra Techem. Der var tilslutning til – efter en samlet vurdering af pris og kvalitet – at stile mod at acceptere tilbuddet fra Techem på 108.731,25 kr. (samt årlige udgifter til fordelingsregnskab). Vi har dog ikke likviditet til at igangsætte arbejdet nu, og dette afventer derfor, at general­forsam­lingen godkender, at projektet afholdes af grundfondens midler.

Der forelå endelig tilbud på maling mv. af trappeopgangene (inkl. udbedring af skader) fra Haunstoft A/S og fra Vejdiksen A/S. Dette projekt udskydes foreløbig til efteråret, hvor vi gør status over, hvad vi har råd til i år.

Ad 6: Budget 2018

I lyset af de stigende udgifter til vedligeholdelse og den forventede kontingentstigning til G/F Havneholmen I-IV var der enighed om, at indstille til generalforsamlingen, at fælles­udgifterne forhøjes med 10%. Grundfondsbidraget følger fællesudgifterne og forhøjes der­for tilsvarende.

Trine Mortensen drøfter justeringen af de enkelte poster i budgettet (udgifterne) med administrator.

Ad 7: Eventuelt

Trine Mortensen orienterede om udviklingen i elforbruget efter gennemførelsen af trappe­lysprojektet. Der var enighed om at følge forbruget i de kommende måneder.

John Svensson forslog, at det undersøges nærmere, om det kunne være attraktivt at skifte internetleverandør fra YouSee til f.eks. Fibercity. Han undersøger mulighederne, og spørgsmålet drøftes i første omgang i GF I-IV.

John Svensson foreslog, at det overvejes at opsætte skilte med ”cykler forbudt” på hver side af dørene til trapperummene. Spørgsmålet drøftes i første omgang i GF I-IV.