2017-05-04 Bestyrelsesmøde

Post date: May 22, 2017 2:06:43 PM

Dagsorden

    1. Opfølgning/orientering/status

    2. Forslag fra medlemmer

    3. Afregning for el og vand med Båd- og Brolauget

    4. Generalforsamling

    5. Næste møde

    6. Eventuelt

Til stede

Karen Gerholt (EF-I), Jesper Witt Knudsen (EF III & IV), Jens Kruse Mikkelsen (EF-II, referent), Allan Odgaard (EF-I, formand), Arne Raaschou (EF-I) og John Svensson (EF-II).

Referat

    1. Opfølgning/orientering/status

      1. Jesper Witt Knudsen orienterede om, at NPM vil sørge for at få indmuret deres nøgleboks ved porten til kælderen. Ingen kender til ejeren til de to andre ikke-indmurede nøglebokse.

      2. John Svensson orienterede om opsætningen af Y-bomme ved bådbroen. Bro- og Bådlaugets medlemmer bistod hermed og – sammen med økonomisk bidrag på 43.000 kr. fra laugets kasse – har grundejerforeningens budget på 250.000 kr. stort set kunnet holdes, selv om myndighedsgodkendelse af projektet blev betinget af, at de gamle røde forankringsbøjer og deres betonforankring på havnebunden blev fjernet. Den forventede samlede udgift bliver på ca. 255.000 kr. I den nærmeste fremtid vil der også blive opsat trin ned til Y-bommene.

      3. Karen Gerholt orienterede om følgende:

        • Arbejdet med genplantning af bedene er nu færdiggjort, og der er foreløbig gode erfaringer med den nye gartner, Grøn Vækst A/S. Der er genplantet ca. 1.600 planter og 4 birketræer. Sidstnævnte har den fordel, at de har flade rødder og er derfor velegnede i de ikke særligt dybe bede ovenpå p-kælderen. De blå kantsnore vil alle blive erstattet af naturfarvede snore, og tanken er, at de helt skal fjernes, når planterne har fået godt fat.

        • Der er opsat 18 nye cykelstativer ved blok A og B og to bænke er flyttet ned på badebroen, og cykelstativet ved blok D er nu blevet ordentligt fastgjort.

        • En af de fastmonterede pullerter i det midterste gårdrum (ved blok B) er blevet påkørt. Der var enighed om, at smeden bedes om bistand til udbedring.

        • Der er nu skiftet armaturer i 12 af de i alt 17 udendørs pullert-lamper, samt påsat 3 nye rustne toplåg.

    2. Forslag fra medlemmer

      1. Forslag om genopsætning af den særlige redningsstige ved blok A/B fremsættes på generalforsamlingen.

      2. Foreningen har ikke fået påbud af By og Havn om opsætning af redningsliner på bolværket, og der gøres derfor indtil videre ikke mere ved dette spørgsmål.

      3. Genopretning af flisebelægning afventer spunsningen på Enghave Brygge og erfaringen med om sidste års genopretning mellem bolværk og riste sætter sig.

      4. Elektronisk adgangskontrol til fællesrum i kælderen samt til gæstelejligheden udskydes af likviditetsmæssige grunde, foreløbig til 2018.

    3. Afregning for el og vand med Bro- og Bådlauget

      1. Der var enighed om, at laugets indtægter ved salg af tallykort til standerne på bådbroen (el og vand) videreafregnes én gang årligt til grundejerforeningen som refusion af foreningens udgifter herved. El afregnes for tiden med 2,50 kr./kWh. John Svensson undersøger taksten for vand.

      2. Der var endvidere enighed om, at taksterne skal fastsættes/godkendes af grundejerforeningen én gang årligt.

    4. Generalforsamling

      1. Bestyrelsen gennemgik udkastene til årsrapport for 2016 og budget for 2017.

      2. Der var enighed om at lægge op til uændret kontingent for ejerforeningerne i 2017 og tage de ekstra éngangsudgifter som et underskud. Spørgsmålet om eventuel forhøjelse af kontingentet fremadrettet kan så drøfter på ejerforeningernes generalforsamlinger i april 2018 forud for fastlæggelsen af budgettet for 2018.

      3. Der var enighed om at foreslå en forhøjelse af prisen for gæstelejligheden til 400 kr. pr. nat.

      4. Karen Gerholt er indstillet på at stille op som formand, hvilket bestyrelsen tilsluttede sig.

      5. Der var enighed om at indstille til generalforsamlingen at vælge Wind Administration A/S som ny administrator for grundejerforeningen og at vælge en revisor, som Wind samarbejder med.

    5. Næste møde

      1. Næste møde indkaldes efter behov (efter generalforsamlingen den 22. maj 2017).

    6. Eventuelt

      1. Der var enighed om at søge opsat et askebæger ovenfor nedkørslen til parkeringskælderen.

      2. Viceværtsopgaven drøftedes.