2009-04-15 Bestyrelsesmøde

Post date: Oct 9, 2015 8:51:13 AM

Dagsorden

    1. Konstituering af Bestyrelsen.

    2. Cykelparkering.

    3. Gæsteparkering.

    4. Grundejerforening.

    5. Snerydning.

    6. Status på Frugtnøgle.

    7. Status på Havkajakker.

    8. Eventuelt.

    9. Næste møde.

Tilstede

Steffen Holm, Claus Rasmussen, Verner Eriksson (suppleant), Poul Neergård (suppleant), Allan Odgaard (referent).

Afbud: Martin Randrup, Søren Ebdrup.

Referat

    1. Konstituering af Bestyrelsen

      1. Martin havde på forhånd tilkendegivet, at han ikke ønskede en tillidspost. Da Claus ikke føler, at han på nuværende tidspunkt har det nødvendige overskud til en central post, blev bestyrelsen hurtigt enige om følgende fordeling:

        • Formand: Allan Odgaard.

        • Næstformand: Steffen Holm.

        • Sekretær: Claus Rasmussen.

    2. Cykelparkering

      1. Cykelparkeringssystemet stillet til rådighed af Skanska har det problem, at det er fysisk udfordrende, at ophænge sin cykel (og undgå at blive snavset). Flere vælger derfor ikke at benytte det, hvilket er til gene for andre (da deres cykel så står i vejen).

      2. Allan retter henvendelse til Skanska for at gøre dem opmærksom på problemet og høre hvad der eventuelt kan gøres.

    3. Gæsteparkering

      1. Allan spurgte til mulighederne for gæsteparkering. Konklusionen blev, at man bør henvise gæster til Fisketorvet, hvor man kan holde 3 timer gratis, samt ubegrænset i tidsrummet 20-01.

    4. Grundejerforening

      1. Grundejerforeningen Havneholmen I-IV er endnu ikke stiftet, og bestyrelsen har reelt ingen information om den større grundejerforening (Havneholmen).

    5. Snerydning

      1. I vores aftale med Ejendomsvirke er snerydning ikke omfattet. Bestyrelsen forventer, at ansvaret for dette vil blive placeret i grundejerforeningen Havneholmen I-IV.

      2. Da vi deler administrator med de 3 andre ejerforeninger vil Steffen tage kontakt til DATEA for, at sikre sig det kommer med i serviceaftalen med Ejendomsvirke (hvis ikke en anden løsning kommer på banen).

    6. Status på Frugtnøgle

      1. Bestyrelsen har tidl. drøftet muligheden for en dedikeret opgangsnøgle, så folk der fx får leveret frugt og grønt fra Årstiderne, kan udlevere en sådan nøgle. Det vil dog kræve, at alle opgangslåse omstilles, så dette forslag er blevet trukket tilbage grundet for lille efterspørgsel.

    7. Status på Havkajakker

      1. På generalforsamlingen blev det vedtaget, at bestyrelsen skulle undersøge muligheden for, at indkøbe fælles kajakker.

      2. Bestyrelsen har dog, grundet de potentielt få brugere, ikke fundet det forsvarligt, at lade ejerforeningen stå for denne udgift.

      3. Det oplyses, at kajakker kan lejes “i det lille hvide skur” på den anden side af sundet.

    8. Eventuelt

      1. a) Fredning af pumpehuset

      2. Verner har arbejdet på, at få fredet den hvide bygning på Uniscraps grund. Til trods for høj bevaringsværdi, er den dog uden historisk betydning, og det virker ikke som om, at en fredning er et realistisk mål.

      3. b) Planer for Ubebygget Grund

      4. Der er uvished om hvad nabogrunden til Skanska Towers skal bruges til. Allan kontakter entreprenøren i håb om en afklaring.

      5. c) Husorden

      6. Der var delte meninger om behovet for en husorden. Steffen fremskaffer udkast til en standard husorden, som der derefter kan tages stilling til.

      7. d) Fællesudgifter

      8. Steffen kontakter DATEA for at få udspecificeret de fællesudgifter der blev opkrævet for maj samt få en begrundelse for, at der er blevet opkrævet a conto varme mv. 3 mdr. frem.

      9. e) Liste over Ejere

      10. Steffen kontakter DATEA for at få en komplet liste over ejere i Havneholmen Blok D.

      11. f) Kontakt til Naboforeninger

        • Allan kontakter ejerforeningen for Sjælsø Gruppens byggeri.

        • Steffen kontakter ejerforeningen for Havneholmen Blok C.

      12. g) Nyhedsbrev

      13. Steffen skriver et hustandsomdelt nyhedsbrev med orientering om den ny bestyrelse, praktiske oplysninger og henvisning til vores hjemmeside.

      14. h) Gæstelejlighed

      15. Claus undersøger under hvilke omstændigheder lejligheden Havneholmen 42, st. tv. stilles til rådighed.

    9. Næste møde

      1. Bestyrelsen besluttede, at mødes efter behov.