2021-01-14 Bestyrelsesmøde

Virtuelt møde, torsdag d. 14. januar 2021.

Til stede: Allan Odgaard, John Lindskog, Philip Hasselqvist,Peter Mikkelsen, Jens Rise Rasmussen.

Fraværende: Anette Hansen.

Referat

  1. Godkendelse af dagsordenen: Den blev godkendt.

  2. Godkendelse af referat: Godkendt. Referent fra dette møde: Jens.

  3. Status på viceværten: På oplyst grundlag blev det besluttet at arbejde videre med Fejekosten. De to ejerforeninger skal vedtage det samme, beslutningen i GF er betinget af beslutninger i EF 1 og 2. Når de to ejerforeninger har besluttet at skifte til Fejekosten, går Jens videre med en egentlig aftale.

  4. Beslutningskompetence imellem møderne: Jens' forslag: Når formand og næstformand er enige om et tiltag der ligger uden for budgettet, så har resten af bestyrelsen, (inkl. suppleanter) fire dage til at gøre indsigelse. Hvis der gøres indsigelse, skal beslutningen genforhandles indtil der er enighed. Hvis er ikke gøres indsigelse indenfor de. fire dage, er forslaget besluttet. Det skal beskrives på et efterfølgende bestyrelsesmøde. Beslutninger efter denne procedure, må ikke koste mere end 15.000 kr. Det blev besluttet med denne ordlyd.

  5. Status på affaldsordningen, hvad er næste skridt: Philip, havde formuleret en række forslag:

    1. Vi bør justere antallet affaldscontainere efter hvad der er brug for. Det er vores indtryk, at der er brug for flere containere til pap, men færre til f.eks plast og madaffald. Er det en opgave for viceværtens mand at foreslå ændringer? vi spørger viceværten.

    2. Der bør altid være en container af hver affaldsfraktion i affaldsrummet, så man ikke går forgæves med affald. Med andre ord for hver affaldsfraktion, bør viceværten lade en tom container stå i affaldsrummet samtidig med, at han kører de øvrige containere op til tømning. vi spørger viceværten.

    3. Lad os få vedtaget at vi fjerner affaldstanken ( den til det nedlagte affaldssug) i det inderste rum, så vi får plads til flere containere. Vi fjerner den.

    4. Lad os få en opslagstavle, hvor vicevært kan fortælle os brugere f.eks. at der er problemer med tømning eller at batterier ikke kan afleveres. besluttet, vi beder viceværten flytte skabet fra parkering nr. 1/2 , dialog med vicevært.

    5. Batteribeholder er leveret.

    6. Containere til haveaffald bliver ikke tømt i vinterperioden. Forslag: De bør derfor fjernes fra affaldsrummet i vinterperioden. Vedtaget.

    7. God belysning i affaldsrummet vil signalere at det er et rum, hvor man skal kunne se hvad man laver, dvs sortere affald. Lad os bevilge elektrikertimer til at forbedre belysningen. Kan sættes ind i en generel forskønnelsesaktivitet, besluttes senere.

    8. En stålreol til genbrugelige genstande er en nem og billig måde at skabe genbrug af de ting, der er for gode til at smide ud, men som man ikke har brug for. Vi laver en prøve, med en stålreol.

    9. Kommunens folk talte om gulvmærkater til "stampeplads" hvor papkasser kan trædes flade. Bent har vist foreslået en hobbykniv i en snor. Stampeplads, ja tak, kniv, nej tak.

    10. Lad os få plakater med information om affaldssortering op på væggene, gerne info, der specifikt informerer om containeren lige nedenfor plakaten. Ja til forklarende skilte,

    11. Flamingo er et problem for os alle. Jeg foreslår en affaldscontainer til restaffald og til flamingo. Det vil løse mange problemer. Jo, renovationsfirmaet kan godt tømme den. ok det gør vi, snak med vicevært, der skal skilte op til flamingo.

    12. Forhøjning midt i lokalet, spartling bestilles.

På det kommende møde beslutter vi hvem, der arbejder videre med dette, evt. sammen med ny vicevært.

  1. Løsninger på udfordringer i kajakrummet. Udsættes, Philip, John, evt. Arne arbejder videre.

    1. Indretning, forandringer, investeringer

    2. Nye løsninger på pladstildeling.

    3. Skal der sættes aktiviteter i værk, såsom oprydning, årlig betaling, etc.

  2. Generalforsamlingen, d. 2. juni 2021 kl. 17.30. Hvad bliver formen, digital, begrænset fremmøde, skal den udsættes? Åben diskussion, skal der laves forslag? skal der sættes noget særligt i værk i 2021. Formatet og det endelige tidspunkt for generalforsamlingen besluttes når Corona situationen er mere afklaret. Der skal allokeres midler til kajakrummet. Der skal afsættes midler til blomsterkasser og skilte. Elektrisk adgang? Ny redningsstige til badebroen? Tages op i forbindelse med forberedelse af generalforsamling.

  3. Gæstelejligheden, Forslag til hvordan man håndterer for ringe rengøring efter afrejse og løbende vedligehold. Forslag: Der laves et Budgetpunkt til rengøring, hvis der er penge til overs, kan den frivillige få en kredit. det tages op på kommende møde.

  4. Eventuelt og information.

Bestyrelsen har beordret opsætning af hegn imellem kajak- og affaldsrum, prisen er ca. 12500 kr.

Tilføjelser til ordensreglerne. Bådudvalget, man skal have folkeregisteradresse på Havneholmen. De skal fremvise motorbådsbevis i eget navn. Det skal være gældende fra denne sæson. Peter snakker med bådudvalget. Bådudvalget lægger selv dokumenter på hjemmesiden, som minimum ordensregler og forretningsorden.