2017-05-23 Bestyrelsesmøde

Post date: May 30, 2017 12:31:51 PM

Dagsorden:

1. Konstituering

2. Orientering fra formanden

3. Igangsættelse af vedligeholdelsesarbejder

4. Andre initiativer i det kommende år?

5. Eventuelt

Til stede var:

Jens Kruse Mikkel­sen (formand), Marie Domange Jordö, Trine Morten­sen, Per Rasmus­sen og John Svensson

Referat:

Ad 1: Konstituering

John Lindskog valgtes til næstformand og Trine Mortensen til kasserer. Til kassererens opgaver hører bl.a. kontrol og godkendelse af bilag i forhold til administrator.

Jens Kruse Mikkelsen og John Svensson fortsætter som EF-II’s repræsentanter i bestyrel­sen for grundejerforeningen GF I-IV.

Ad 2: Orientering fra formanden

Jens Kruse Mikkelsen orienterede om følgende:

  • Erfaringerne med Housing Group.

  • Generalforsamlingen i GF I-IV den 22. maj 2017 (se referat på www.havne­holmen.org). I 2018 vil det blive overvejet, om det er nødvendigt at forhøje ejerforeningernes bidrag til GF I-IV for at sikre et tilfredsstillende aktivitetsniveau i grundejerforeningen. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at udarbejde et udkast til budget for grundejerforeningen for 2018, før der afholdes generalforsam­linger og vedtages budgetter i ejerforeningerne.

  • Generalforsamlingen i GF Havneholmen (den ”store” grundejerforening) den 23. maj 2017. Pga. nedlæggelsen af rundkørslen og overskud de senere år nedsættes EF-II’s bidrag fra ca. 9.400 kr. til 6.600 kr. Foreningen står navnlig for vedlige­holdelse af den private fællesvej Havneholmen og græsrabatten samt vinterved­lige­holdelse af fællesvejen.

Ad 3: Igangsættelse af vedligeholdelsesarbejder

Der forelå tilbud sikring af indvendig lodret glasplade (værnsglas) i trappeopgangene over indgangsdørene på 8.220 kr. ekskl. moms for alle fire gule bygninger (EF I-IV). Tilbuddet er indhentet af Nordic Property Management (EF-III/IV). Det blev besluttet at acceptere dette tilbud på vegne af EF-II (forventes gennemført som fællesprojekt).

Yderligere projekter på tegnebrættet er (1) oliering mv. af udvendige træpaneler på hoved­dørene og vinduerne i trappeopgangene, (2) udbedring af skumringsrelæ på trappelyset, så det ikke er tændt i dagtimerne, samt eventuel overgang til LED-pærer, og (3) maling mv. af trappeopgangene (udbedring af skader).

Der var enighed om, at trappelyset (navnlig skumringsrelæet) har første prioritet, henset til den forventede besparelse på driftsbudgettet. John Svensson tager kontakt til Gert Ploug EL-Service ApS, som anbe­fales af Nordic Property Management, for at få et tilbud. Tilbuddet rundsendes i skriftlig proce­dure.

På næste møde – formentlig til august – skal der tages stilling prioritering og evt. igang­sættelse af de to øvrige projekter.

Der forelå tilbud på oliering mv. af udvendige træpaneler på hoveddørene og vinduerne i trappeopgangene fra Johansson A/S. Per Rasmussen indhenter kontroltilbud.

Det blev besluttet også at indhente tilbud på maling mv. af trappeopgangene. John Svens­son følger op på dette inden næste møde.

Ad 4: Andre initiativer i det kommende år?

Der var ingen forslag til drøftelse under dette punkt.

Ad 5: Eventuelt

Der var intet til drøftelse under dette punkt.