2015-03-19 Bestyrelsesmøde

Post date: Oct 9, 2015 8:56:20 AM

Dagsorden

    1. Godkendelse af dagsorden

    2. Forberedelse af generalforsamlingen

    3. Opfølgning på møde med Housing Group

    4. Opfølgning på 5-års-gennemgang

    5. Eventuelt

Tilstede

Trine Mortensen (fg. formand), Mads Larsen, Jens Kruse Mikkelsen, John Svensson og Marie Domange Jordö.

Referat

    1. Godkendelse af dagsorden

      1. Ingen bemærkninger.

    2. Forberedelse af generalforsamlingen

      1. Det er aftalt på bestyrelsesmødet den 3. december 2014, at generalforsamlingen afholdes onsdag den 15. april 2015 kl. 18.00. Generalforsamlingen afholdes hjemme hos Trine Mortensen (HH 36, 1.tv.). Trine tjekker, at Datea får sendt indkaldelse ud rettidigt. Jens Kruse Mikkelsen og John Svensson er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, men modtager gerne genvalg som menige bestyrelsesmedlemmer. Antony Ashton fra Housing Group inviteres til at deltage i generalforsamlingen.

    3. Opfølgning på møde med Housing Group

      1. Trine Mortensen har den 17. marts 2015 holdt statusmøde med Housing Group (”viceværten”).

      2. De er ved at undersøge en vandskade i kælderen under opgang 34 med henblik på udbedring.

      3. Der er problemer med overfyldte affaldscontainere, bl.a. fordi beboerne ikke altid slår papkasserne sammen. Housing Group søger at skaffe yderligere 1 papcontainer og 1 container til hård plast.

      4. Flere af ”lågerne” til de udvendige postkasser er beskadiget, så der ikke kan skiftes navne ved indflytning af nye beboere. Der var enighed om, at udgiften til udbedring af skaderne afholdes af ejerforeningen, da skaderne ikke med sikkerhed kan henføres til de enkelte beboere, og da der er en fælles interesse i ejendommens udtryk udadtil.

      5. Der er muligvis fugtskader på målerne i de enkelte lejligheder. Brunata vil komme med et tilbud på udskiftning af målere.

    4. Opfølgning på 5-års-gennemgang

      1. På mødet med Housing Group blev følgende oplyst:

      2. Fejl på tag-ventilatorerne er afvist som en mangel af Skanska. EF-I (HH 38-42) har valgt at indgå en serviceaftale. Der var enighed om at anmode Housing Group om at indhente tilbud på en tilsvarende aftale for EF-II.

      3. Fejl på porttelefoner er afvist som en mangel af Skanska. Der var enighed om at bede Housing Group – eventuelt efter drøftelse med Henning Lambertsen – komme med forslag til og pris på en løsningsmodel. I første omgang søges porttelefonen i opgang 36 udbedret.

      4. Fejl på faldstammen til højre i opgang 36 er afvist af Skanska. Der var enighed om at tjekke med Henning Lambertsen, om problemer efter hans vurdering skyldes fejlkonstruktion eller fejlanvendelse. Om nødvendigt bedes Skanska om at uddybe afvisningen.

    5. Eventuelt

      1. Marie rejste spørgsmål om behovet for vedligeholdelse (oliebehandling) af trærammer på vinduer og døre i opgangene. Der var enighed om at bede Housing Group om deres input.