2021-02-23

Bestyrelsesmøde




Ejerforeningen Havneholmen II



Referat af bestyrelsesmøde afholdt den 23. februar 2021 via Skype.


Deltagere: Jens Rise Rasmussen, John Lindskog, Eva Stensberg, Rasmus Resøe Jakobsen, Rikke Hjelde, Per Rasmussen.


1. Velkomst, indtjekning, hvem skriver referat?

Jens bød deltagerne velkomne og Per skriver referat.


2. Godkendelse af referat fra møde 03.12.2020

Referatet blev godkendt.


3. Generalforsamling:

a. Format, skal vi vente til det er tilladt at mødes. eller skal vi

tage det virtuelt?

Det blev aftalt, at der indkaldes til G/F primært afholdt som fysisk møde, men alternativt virtuelt møde via Teams.

b. Tidspunkt, det er i øjeblikket planlagt til 8. april.

Møde skal gerne afholdes inden grundejerforeningens G/F den 02.06.2021. Det blev aftalt, at Jens beder administrator indkalde til møde primo/medio maj.

c. Hvem skal stille op som formand?

Aftalt, at vi forsøger at finde eventuelle kandidater blandt beboerne.

d. forslag? Vedtægtsændring, så virtuelle generalforsamlinger bliver

mulige. Andre forslag?

Enighed om at virtuelle generalforsamlinger stilles som forslag

e. Orientering om ladestander situationen i kælder

Dette bliver del af formandens beretning til G/F.

f. Budget, regnskabet for 2020 ser fornuftigt ud, selv vi har brugt

mange penge på brolægning. Jeg foreslår uændret budget 2021.

Enighed om fastholdelse af budget.


4. Ventilation, vi har besluttet at bruge op til ca. 10.000 kr til

reparation af ventilation i HH 36 tv. Jens giver en status. Er der

nogen, der vil overtage styringen af den opgave?

Teknikere har været opgangen tv. igennem, men i en lejlighed har en tidligere ejer fået installeret emhætte med motor, hvilket ikke er brandteknisk forsvarligt og medfører dårlig luftcirkulation. Jens er i dialog med nuværende beboer/ejer, hvor der arbejdes på en udskiftningsløsning.

Jens beder administrator udsende besked til alle beboere om alene at udskifte til ”godkendte” emhætter, hvis man ønsker at forny.

John og Per påtager sig koordineringen af den fremtidige opgave omkring indstilling af ”dyser” og afklaring af manglende udsugning i den anden streng udover ”emhætte-strengen”.


5. Kontrol og spuling af faldstammer. Vi har 12 faldstammer, som ind i

mellem er blokkeret til stor gene for stuelejlighederne. vi har

besluttet at bruge ca. 30.000kr til kameraundersøgelse og præventiv

spuling. Herefter tages beslutning, om vi fremover skal spule

præventivt. Rikke giver en status.

JG Kloak er valgt til opgaven. Rikke afklarer om E/F I deltager for at der derved opnås 10% rabat.

Rikke igangsætter opgaven hurtigst muligt, for at minimere risiko for skader.


6. Orienteringer fra GF (Jens):

a. Affaldssituationen

Der er tilbud om mere lys, yderligere affaldsmuligheder og et byttebord.

b. Bådbroen/udvalget

Der er nedsat bestyrelse, der p.t. arbejder på 2 verserende sager.

c. Kajakrummet

Der afsættes flere penge, da der ikke er flere pladser til kajakker og SUP (stand Up Paddleboard)



Herudover stilles der ligeledes her forslag om mulighed for virtuel generalforsamling.


Der er afleveret oplæg på projekt skiltning og blomsterkummer til området. Samlet udgift anslået til DKK 50.000, hvilket medfører en potentiel udgift på DKK 12.500 til vores ejerforening II, hvilket umiddelbart anses fornuftigt.


7. Eventuelt


Udover igangsat projekt faldstammespuling og ventilationsgennemgang i 36 tv. er der umiddelbart ikke andre nærtstående vedligeholdelsesprojekter.


Der er en potentiel skadesrisiko for rørsprængninger i vores teknikrum (baseret på historik), hvorfor det overvejes, at se på en løbende rørudskiftning. I E/F I er dette projekt igangsat mod timebetaling og anslås at koste mellem DKK 100.000-200.000. Det blev aftalt, at vi indhenter erfaringer fra E/F I, før vi beslutter det videre forløb.