2010-09-01 Bestyrelsesmøde

Post date: Oct 9, 2015 8:51:53 AM

Dagsorden

    1. Administrator.

    2. Driftsledelse.

    3. Forslag fra Beboerne.

    4. Orientering fra G/F.

    5. Eventuelt.

Tilstede

Allan, Claus, Inge, Jette, og Søren.

Referat

    1. Administrator

      1. Allan redegjorde for motivationen bag skift til Administrea som ny administrator, hvilket den øvrige bestyrelse bakkede op omkring. Det blev aftalt, at Allan indhenter kontrakt som underskrives til ekstraordinær generalforsamling. Administrea har dog allerede givet tilbud på opgaven. Det koster 37.000 kr./året (bemærk at fra 2011 bliver ejendomsadministration påført moms).

    2. Driftsledelse

      1. Der er flere huller i det arbejde vi i dag får udført af Ejendomsvirke, så Allan ønsker at få tegnet ny kontrakt for rengøring, vicevært/forvalter, og reel driftsledelse. Allan har en mundtlig aftale med driftslederen for nabobygningen, som vil udføre dette arbejde for vores nuværende kontraktbeløb (8.862 kr.). Der vil blive lavet en kontrakt, som formentlig vil blive under Administrea, og denne forventes underskrevet på samme ekstraordinære generalforsamling som administrationskontrakten. Da Ejendomsvirke har 6 måneders opsigelse, vil Allan opsige dem allerede nu.

    3. Forslag fra Beboerne

      1. Der var ingen forslag.

    4. Orientering fra G/F

      1. Allan orienterede om planer for indkøb af havkajakker.

    5. Eventuelt

        • Bestyrelsen var enig i, at barnevogne, skotøj, mv. ikke må stå på opgangen, da det efterlader mærker på væg og er til gene for trappevask mv. samt i strid med myndighedskrav om brandvej. At indskærpe dette over for beboerne vil blive et job for den nye driftsleder.

        • Det blev diskuteret hvem ansvarshaver er for overdrevent slid på opgangsvægge. Her blev bestyrelsen enige om, at vi gerne vil højne ambitionsniveau for hvordan vores opgange fremtræder, og efter dette, vil det evt. være på sin plads, at rette erstatningskrav mod enkelte beboere som forvolder skade på vægge fx ved ind- og udflytning, eller ved parkering af barnevogne op ad væg.

        • Cykler parkerer rodet i terræn (uden for cykelstativer). Vi har et kapacitetsproblem, så der blev i denne omgang ikke besluttet, at skride ind over for disse. Det er planen, at opsætte flere cykelstativer mellem Blok D og Karré 8, hvorefter bestyrelsen vil genoverveje, om der skal strammes op på regler for parkering af cykler.

        • Mangl. vinduespolering blev nævnt, og Allan gjorde opmærksom på, at Ejendomsvirke er blevet rykket for dette.