2015-05-18 Bestyrelsesmøde

Post date: Oct 9, 2015 8:56:47 AM

Dagsorden

    1. Vandskader

    2. Bygningsforsikring

    3. Udskiftning af vandmålere

    4. Vedligeholdelse af udvendige vinduesrammer og døre

    5. Ventilation (serviceaftale)

    6. Dørtelefoner (serviceaftale)

    7. Tagrender og gulvafløb

    8. Eventuelt

Tilstede

Trine Mortensen (formand), Marie Domange Jordö, John Lindskog, Jens Kruse Mikkelsen, John Svensson og Camilla Haargaard (suppleant). Endvidere deltog Antony Ashton fra Housing Group.

Referat

    1. Vandskader

      1. Der er siden årsskiftet blevet skiftet i alt 7 vandmålere, hvoraf 2 var defekte og 5 var utætte.

      2. Vandskaden i nr. 36 har ikke medført store følgeskader og skønnes at medføre udgifter på omkring 7.000 kr., der ikke dækkes af forsikringen.

      3. Vedrørende den ”gamle” vandskade i nr. 34 er forsikringsselskabet rykket for en afklaring. Gulvet i lejligheden har slået sig, og en vandskadet væg er blevet malet, mens den endnu var våd.

    2. Bygningsforsikring

      1. Der er problemer med dækningsomfanget på vores nuværende forsikring hos Købstædernes Forsikring, idet den ikke dækker vandskader i vores teknikskabe, da rørene der ikke anses for ”skjulte”.

      2. Der var enighed om at bede forsikringsmæglerselskabet Willis om at indhente tilbud på en bedre forsikring, så vi kan skifte forsikringsselskab ved hovedforfaldsdagen på den nuværende forsikring (1. november 2015).

    3. Udskiftning af vandmålere

      1. VVS-firmaet og Brunata anbefaler udskiftning af alle vandmålere. Der var enighed om at bede Housing Group indhente tilbud på en sådan udskiftning, dels med og dels uden binding til forbrugsaflæsning-firmaet.

      2. Der var enighed om, at Trine udarbejder og omdeler en seddel til beboerne om, at de – indtil udskiftningen er gennemført – skal være særligt opmærksomme på fugt i teknikskabet.

    4. Vedligeholdelse af udvendige vinduesrammer og døre

      1. Efter vedtægternes § 20 har beboerne ansvaret for den indvendige vedligeholdelse, herunder bl.a. vedligeholdelse af den indvendige side af døre og vinduer. Heraf følger modsætningsvis, at ejerforeningen har vedligeholdelsesforpligtelsen for den udvendige side.

      2. Der var enighed om at indhente tilbud på vedligeholdelse (oliebehandling) af trærammer (1) på vinduer og døre i opgangene, (2) i lejlighederne samt (3) af trækantlisterne på altanrækværket. Pkt. 2 og 3 må eventuelt af likviditetsmæssige grunde udskydes til 2016.

    5. Ventilation (serviceaftale)

      1. Housing Group søger fortsat at indhente tilbud på en serviceaftale (inkl. kontroltilbud). Der skal endvidere indhentes tilbud på reparation eller udskiftning af den defekte ventilator til affaldsskakten i opgang 36.

    6. Dørtelefoner (serviceaftale)

      1. Der er rettet fejl ved dørtelefonen i opgang 36. Housing Group vil gennemgå alle tre dørtelefoner i den nærmeste fremtid. Der var enighed om, at der ikke på nuværende tidspunkt er anledning til at indgå en serviceaftale om dørtelefonerne

    7. Tagrender og gulvafløb

      1. Der er konstateret overskudaffald fra tagpappet i tagrenderne. Der var enighed om at vejlede beboerne i taglejlighederne om rensning af tagrenderne ned mod tagterrasserne og af gulvafløbet på tagterrasserne. Housing Group sørger for at udarbejde og omdele vejledningen. Housing Group vil selv sørge for oprensning af tagrender på gavlene.

    8. Eventuelt

      1. Der forelå intet til behandling under dette punkt.