2018-05-24 Generalforsamling

Post date: Jun 22, 2018 12:19:58 PM

Ordinær Generalforsamling for G/F Havneholmen I-IV

Afholdt den 24. maj 2018 kl. 16:00 hos WA ApS, Havneholmen 21, 5. sal.

Dagsorden

    1. Valg af dirigent.

    2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år.

    3. Bestyrelsens forelæggelse af årsregnskab og status underskrevet af revisor.

    4. Rettidig indkomne forslag fra medlemmer.

    5. Vedtagelse af budget og fastsættelse af bidrag – á conto betalinger – til grundejerforeningen. Bestyrelsen foreslår en 10 % stigning i bidrag.

    6. Registrering af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter.

    7. Valg af bestyrelsesformand.

    8. Valg af administrator.

    9. Valg af revisor

    10. Eventuelt

Til stede

Repræsenteret var 2 ejere ud af 4 mulige svarende til et fordelingstal på 73 ud af 147 mulige. Fra PFA ejendomme mødte Mona Ayan. Heidi Linette Friis fra Wind Administration var også repræsenteret.

Tilstede fra EF Havneholmen I: Karen Gerholt, Allan Odgaard, Peter Mikkelsen og Jette Handberg

EF Havneholmen II: Jens Kruse Mikkelsen og John Svensson.

Referat

    1. Valg af dirigent.

      1. Heidi Linette Friis blev valgt til dirigent og referent, hvorefter generalforsamlingen med henvisning til vedtægtsmæssige formalia var erklæret for lovlig og beslutningsdygtig.

    2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år.

      1. Der er i løbet af året afholdt 1 bestyrelsesmøde med 21 punkter samt truffet beslutninger i skriftligt procedure.

        • Ny Vicevært pr. 1. oktober er Wilner ApS, hvilket har medført mere orden og bedre service. Flere containere til pap, plast og haveaffald uden ekstra beregning, hurtigst mulig returnering af tømte containere fra udendørs arealer. Ændring fra 2 til 1 ugentligt affaldssug, hvilket medfører besparelse i de enkelte ejerforeninger.

        • Der er udført obligatorisk dykkerundersøgelse/boltværksbesigtigelse af Triton Diving A/S med tilbagemelding om: ”alt fremstod efter forskrifterne. Der er ingen forslag eller bemærkninger til renovering”. Prisreduktion på 20% pga. samarbejde med Plaza I, II og III.

        • Fremtidig politik for op låsning af pullerter til gårdrum. Henvendelse til administrator Newsec Datea jf. foreningens hjemmeside. Til alle pullert låse anvendes nu samme MS nøgle, og alle låse er med bøjle, for at optagen pullert kan fastlåses på stationær pullert.

        • Vintertjenesten har i år også omfattet fliser langs bådebroen mod havnen. Arbejdet har været udført med stor tilfredshed. Desværre blev vintersæsonen lang pga. vedvarende frost i de første måneder efter årsskiftet.

        • Det 1-2 år gamle problem med periodiske lysudfald i gårdrum A og B er løst, efter at vi har indledt et samarbejde med el-installatør Jacob Ploug. Endvidere er der skiftet spoler i et par af vore Henning Larsen pullertlamper, hvorefter alt lys i gårdrummene pt. er intakt.

        • Vore beplantede grønne arealer vedligeholdes af Grøn Vækst, med hvem jeg har løbende dialog og godt samarbejde.

        • Desværre nedslides de grønne arealer kontinuerligt af alt for mange hundebesøg og nogle få beboere, som antageligt bruger altanen som udgang.

        • Smed Morten Wridt (som har lavet de nyeste cykelstativer, lavet erstatning for de stjålne pullerter etc.) har lavet rustne jernstolper – som matcher de rustne pullertlamper – til afspærring af nogle områder, hvor der har været størst nedslidning. Vi (foreningen) har selv banket stolperne i jorden og opsat snor, hvilket opfylder de æstetiske krav. Grøn Vækst har anbefalet et nyt produkt (krystaller i flaske) som har en lugt, som forhåbentligt kan holde hunde ude af bedene. Vi (foreningen) påfylder selv vand i vandingsposerne ved de 4 nye birketræer. Endvidere fjerner vi selv graffiti, hvis mulig at fjernes med produkt fra Bauhaus.

        • Allan har besvaret forespørgsel om vedligeholdelse af foreningens 2 kajakker, som man gratis kan benytte, med, at han tror, holdningen er, at brugerne selv må stå for vedligeholdelsen.

      2. EF I gjorde EF II opmærksom på at ændring af affaldssug fra 2-1 gang om ugen, vil give en rabat på ejendomsskattebilletten, hvorfra dette betales. Dette vil EF II undersøge om er sket på deres ejendomsskattebillet.

      3. Det blev aftalt at lave en låge ned til kajakrummet, som nogle bruger til toilet.

      4. Problemet vedr. hunde i bedene kunne løses ved et skilt, hvor der står: ”Du og din hund er velkommen, bare ikke i bedene”

      5. Beretningen blev derefter taget til efterretning.

    3. Bestyrelsens forelæggelse af årsregnskab og status underskrevet af revisor.

      1. Heidi Linette Friis gennemgik udsendte årsregnskab for 2017 med resultatopgørelse, aktiver og passiver. Årsrapporten viste et underskud på 26.847 kr. mod et forventet underskud på 72.540 kr. Underskuddet er blevet mindre end forventet idet, man i år har indtægtsført mellemregningskonti vedr. værksted og kajakrum, således at indtægter og udgifter fremover køres via driftsregnskabet. Derudover har foreningen brugt færre penge end afsat på de fleste poster. Resultatet er overført til kapitalkontoen som herefter udgør -20.659 kr. Foreningen likviditet pr. 31.12.2017 udgør 256.740kr., hvoraf 200.000 kr. af dem tilhører foreningens grundfond.

      2. Y-bommene er nu endeligt færdigafregnet.

      3. Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

    4. Rettidig indkomne forslag fra medlemmer.

      1. Udgår da ingen forslag.

    5. Vedtagelse af budget og fastsættelse af bidrag – á conto betalinger – til grundejerforeningen. Bestyrelsen foreslår en 10 % stigning i bidrag.

      1. Heidi Linette Friis gennemgik budgettet for 2018, der viste en stigning i grundejerforeningsbidraget på 10%. Som ekstraordinære ting i år foretages oliering af træværk gæstelejlighed samt der indkøbes en ny sovesofa. Derudover foreslås det at henlægge 25.000 kr. til fremtidigt låsesystem (2020) samt 70.000 kr. til opretning af flisebelægning (2020). Budgettet forventer herefter et overskud på 14.535 kr.

      2. Der blev spurgt indtil El i terræn (udebelysning). Det blev besluttet at Wilner ApS ved udskiftning af pærer i udebelysning på facaderne opkræver grundejerforeningen selvom de tilhører ejerforeningerne. Reparationer påhviler fortsat Ejerforeningerne. Heidi oplyste at el udgiften fra gæstelejlighed ikke ser ud til at have været bogført over gæstelejlighed, men det bliver den fremover.

      3. Der blev spurgt til henlæggelserne:

      4. Elektronisk låsesystem er tiltænkt kajak, hobbyrum og gæstelejlighed. I stedet for nøgler køber man en brik, som kan om programmeres når den ikke længere skal være aktiv.

      5. Opretning af fliser er bl.a. de skæve fliser langs vandet samt ved søjlerne og rundt om kloakdæksler.

      6. Det blev vedtaget at hensættelsen skal ske til grundfonden.

      7. Budget 2018 blev enstemmigt godkendt.

    6. Registrering af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter.

      1. EF I: Arne Raaschou, Allan Odgaard og suppleant Peter Mikkelsen (alle indtil 2019)

      2. EF II: Jens Kruse Mikkelsen, John Svensson og suppleant John Lindskog (alle indtil 2019)

      3. EF III + IV: Jakob Jensen, Michael Kristensen. Ingen suppleant (alle indtil 2019)

    7. Valg af bestyrelsesformand.

      1. Karen Gerholt blev enstemmigt genvalgt (2019).

    8. Valg af administrator.

      1. WA ApS blev genvalgt.

    9. Valg af revisor

      1. Grant Thorton blev genvalgt.

    10. Eventuelt

      1. EF I spurgte PFA om mulighed for en nøglebrik til cyklerne i stedet for fysiske nøgler, ved nedgangen til kælderen. PFA vil undersøge mulighederne herfor. Den nuværende nøgle åbner kun ½-delen af porten og passer både til postkasse, hoveddør mv.

      2. EF I spurgte PFA om der kan sættes ekstra lyscensor op i kælder ved cykelstativer. En ejer har et problem, idet hun har et handikap, der er med til, at hun ikke når det hele, inden lyset slukker igen. PFA skal i den forbindelse undersøge omkring ansvar, såfremt der sker en ulykke. PFA vil undersøge dette.

      3. Bestilling og afhentning af kajak- og værkstedsnøgler overgår til administrator. Allan sender regneark over eksisterende udeståender.

      4. Karen spurgte indtil ideen om køb af en palleløfter/truck til, at kører de tunge containere fra kælderen til terræn. Det er specielt flaskecontainerne, der er tale om. Tanken er at dele den med EF Havneholmen i de hvide samt dele udgifterne hertil. En brugt truck koster ca. 24 t.kr. og en ny ca. 32 t.kr. Der blev i den forbindelse talt om et evt. aflåst affaldsskur i terræn, var bedre, selvom det ikke ser så pænt ud. Wilner ApS har fået lov til at få en truck på prøve, hvilket alle syntes var en god ide.

      5. Karen oplyste, at afløbene på foreningens 12 tagterrasser vil få grovere bladfang og renses 2 gange årligt.

      6. Da der ikke var yderligere til eventuelt, blev generalforsamlingen hævet kl. 17.45.