Bådklubben af
Havneholmen 20-42
En del af G/F Havneholmen I-IV
ORDENSREGLER
Gældende fra sæsonen 2025.
Bådklubben af
Havneholmen 20-42
En del af G/F Havneholmen I-IV
Gældende fra sæsonen 2025.
Foreningens navn er ”Bådklubben af Havneholmen 20-42” og er en del af G/F Havneholmen I-IV
Hjemsted er Havneholmen 20-42, 1561 København V
Formålet er at samle bådejere i Grundejerforeningen Havneholmen I-IV og i fællesskab skabe rammer for et godt maritimt miljø omkring bådene herunder bidrage til vedligeholdelsen af de fællesanlæg, der vedrører bådpladserne - bådebroen, y-bomme, el og vand.
Bådklubben administreres af et Bådudvalg, hvortil der er valgt en formand.
Bådpladserne lejes ud årligt (sæson er januar til december) og der skelnes mellem Interne og Eksterne lejere jvf nedenstående kriterier
Interne lejere er beboere i Grundejerforeningen Havneholmen boende på adressen Havneholmen 20-42.
Eksterne Lejere er personer som ikke er del af ovenstående men som har bopæl indenfor en radius af 5 km fra adressen Havneholmen 36. (Personer udenfor dette område, kan ikke få adgang til en bådplads).
I det tilfælde der ikke er nok kandidater til bådpladser, kan bådudvalget godkende en ændring af radius for eksterne medlemmer. Eksisterende Eksterne Lejere uden for det angivne område vil beholde deres bådplads.
Pladstildeling og venteliste
Interne Lejere har fortrinsret til bådpladser over Eksterne Lejere.
Sæsonen følger årskalenderen (januar til december) og forhåndsgodkendelse sker inden.
Ved godkendelse til bådplads følges nedenstående fremgangsmåde:
Eksisterende Interne Lejere beholder bådplads fra tidligere sæsoner.
Nye Interne Lejere godkendes efter tid på intern venteliste.
I det tilfælde at der er bådpladser ledige efter alle interne er blevet tildelt plads, tildeles de resterende pladser til:
Eksisterende eksterne lejere og
Derefter til kandidater på ekstern venteliste, efter tid på ekstern venteliste.
Interne Lejere med bådplads der fraflytter Havneholmen 20-42, overgår til ekstern bådpladsliste med anciennitet fra intern periode. (tid i vandet første gang)
Anciennitet tælles fra tidspunktet man har en båd i vandet på den tildelte plads. Eksterne lejere med lavest anciennitet vil blive opsagt først, i det tilfælde at der er flere Interne lejere fra sæson til sæson.
Det er administrator der varetager ventelisten.
Det er bådudvalget det forestår nummereringen af endelige pladser (pladstildeling)
Pladserne er personlige og kan ikke overdrages uden om ventelisten.
Fremleje af den lejede plads er ikke tilladt.
Ind- og udmeldelse og optag på venteliste skal ske skriftligt til Grundejerforeningen Havneholmen I-IV via administrator WA ApS, Havneholmen 21, 5. sal, 1561 København V, att.: Louise Larsen, LL@wadm.dk
Opsiges en lejer refunderes betalt årsleje ikke.
Ønsker en lejer udmeldelse, refunderes dele af betalt årsleje kun tilbage såfremt nedenstående opfyldes:
Udmeldelse skal ske i første halvår, senest d. 30. juni, og
Lejeren skal have haft en båd i vandet inden udmeldelse, enten i nuværende eller sæsonen inden.
Refunderingen vil blive korrigeret for benyttede hele måneder.
Såfremt der findes en ny lejer fra ventelisten, vil den nye lejer være forpligtet til have en båd i vandet i samme sæson såfremt den tildeles i første halvdel af året. (Senest d. 30. juni)
Enhver lejer skal årligt fremvise følgende dokumentation:
Police for forsikring af båden
Kopi af sundhedskort (til dokumentation om adresse)
Speedbådscertifikat (såfremt bådens størrelse og motor kræver dette)
Betalingsterminen er årlig.
Lejere der tildeles plads skal:
Have en båd i vandet senest 1. maj. (Bådudvalget kan i særlige tilfælde give dispensation til for en måned ad gangen ved skriftlig henvendelse.)
Være dokumenteret ejer eller medejer af den båd, der ligger på den tildelte plads.
Til alle tider have en ansvarsforsikring på båden.
Overholde Grundejerforeningens ordensregler.
Efterleve By og Havns til enhver tid gældende regler.
Efterleve bådudvalgets anvisninger.
Lejer må ikke overdrage brugsretten til andre.
Benytte den tildelte bådplads.
Sikre sig at fartøjet som henligger i vandet skal holdes i forsvarlig sødygtig stand.
Bådudvalget kan ophæve lejemålet såfremt et eller flere af ovenstående punkter ikke overholdes.
Hvis bådudvalget finder det nødvendigt at fjerne lejers båd, sker det for lejers regning og risiko.
I tilfælde af bådskifte skal bådudvalget informeres.
Bådudvalget kan ophæve lejemålet såfremt ”By og Havn” opsiger leje af vandarealet.
Enhver afgørelse af Bådudvalget kan ankes til Grundejerforenigens bestyrelse.
Årlig kontingent er bestemt ved generalforsamling i Grundejerforeningen i 2024 og er fastsat til:
5.500 DKK for Interne Lejere
7.500 DKK for Eksterne Lejere
Lejen betales forud for et år ad gangen og betales senest 1. februar.
I det tilfælde der tildeles en plads midt i sæsonen, vil kontigentet blive korrigeret for ikke-benyttede måneder.
Bådpladser er kun til private lystbåde og må ikke benyttes til beboelse.
Sejlbåde med mast tillades ikke.
Den maksimale bådlængde er 30 fod / 9,14m.
Bådudvalget er under hensyntagen til optimal udnyttelse af bådpladserne bemyndiget til at anvise en anden plads end først tildelt.
Fortøjning skal foretages forsvarligt, og minimum med materialer og dimensioner i overensstemmelse med forsikringsselskabernes anvisninger. Bådudvalget har ret til at påpege krav til ændringer af fortøjninger, fendere og fortøjningsfjedre som skal følges.
Flagregler overholdes.
Lejer, som påfører skader på broanlægget eller som forårsager forurening ved oliespild eller lignende, vil blive pålagt erstatning.
Tallycard til el og vand afhentes mod betaling hos Grundejerforeningens administrator. Se hjemmeside for detaljer www.havneholmen.org
Fra 1. oktober: Eksisterende pladslejere og folk på venteliste spørges om de ønsker at have en plads næste sæson.
15. november: Deadline for svar angående næste sæson
1. december: Forhåndsgodkendelse af pladser informeres til eksisterende og nye pladslejere
1. februar: Betalingsfrist
Senest 15. februar: Pladser tildeles med specifik nr og kan benyttes af nye lejere
1. maj: Alle både skal være i vandet.
10/12-2024 Grundejerforeningen GF I-IV. v. III
11/2-2021 Michael Bo Hansen
9/2-2021 Bådudvalg
31/1-2021 Michael Bo Hansen
23/9-2020 / Opdateret 19/11/2020 / Sine Krogh Lauridsen, Marianne Daniel Olsen, Michael N. Møjbæk, Klaus Olsen og Michael Bo Hansen