Post date: Oct 9, 2015 8:54:52 AM
Godkendelse af dagsorden og referat
Opfølgning på sidste møde
Grundfond
5 års gennemgang
Hennings forslag til vedligeholdelsesarbejder
Bestyrelsens sammensætning
Næste møde
Eventuelt
Jens Rise Rasmussen, Morten Stald, Jens Kruse Mikkelsen og John Svensson.
Godkendelse af dagsorden og referat
Ingen bemærkninger.
Opfølgning på sidste møde
Der var enighed om at præcisere beslutningen fra sidste bestyrelsesmøde om at ”anskaffe opslagstavler til indgangspartiet i lighed med de andre blokke”, således at der anskaffes magnettavler i lighed med blok 3 og 4 (Essex) til placering lige inden for hoveddøren.
Foreningens digitale postkasse er nu etableret i administrators regi. Prisen herfor er 2.500 kr.
Grundfond
Der var som nævnt på sidste møde enighed om til næste års generalforsamling at stille forslag om etablering af en grundfond, så vi har en ”buffer” til større reparations- og vedligeholdelsesarbejder, når behovet måtte opstå.
Det er nu oplyst, at E/F Havneholmen I indbetaler 10% af fællesudgifterne – foreløbig i ca. 10 år, indtil de har opsparet ca. 1 års ”omsætning”. Jens laver udkast til beslutningsforslag til generalforsamlingen i overensstemmelse hermed til næste møde.
5 års gennemgang
Der var enighed om at bede Henning om at rykke Skanska for 5 års gennemgangen af fællesarealerne. I den forbindelse var der enighed om at rejse spørgsmålet om ventilatorerne på taget, som larmer meget – den over opgang 36 så meget, at den har måttet sættes midlertidigt ud af drift for ca. 1 år siden. Endvidere rejses spørgsmålet om evt. konstruktionsfejl ved visse altaners regnafløb.
Hennings forslag til vedligeholdelsesarbejder
Der forelå et tilbud fra Henning på gennemførelse af forskellige mindre vedligeholdelsesarbejder. Der var enighed om at udskyde drøftelsen af listen til næste møde, hvor Henning inviteres til at deltage.
Bestyrelsens sammensætning
Lis Gilager er fraflyttet og derfor indtræder suppleant Trine Mortensen som fuldgyldigt medlem af bestyrelsen.
Næste møde
Næste bestyrelsesmøde afholdes torsdag den 6., februar 2014 kl. 18.00 hos Jens (HH 36, 6.tv.).
Eventuelt
Der var intet til behandling under dette punkt.